Vi har længe savnet en comedyfestival, og da Zulu Comedy Galla lukkede, så vi vores snit til at starte vores egen festival – og en prisuddeling. Det skulle være en festival med comedy, der er skabt af folk, der er i comedy – nemlig komikere.
Vores første år var en stor succes, og det var et klart tegn på, at der har manglet en comedyfestival.
Målet med festivalen er både at samle nogle af landets bedste komikere til en vidunderlig uge, hvor vi hylder en af danskernes absolut foretrukne live-genrer, men også at åbne vækstlaget i branchen op for den brede offentlighed. Derfor fastsættes billetprisen også, så alle kan være med.
Som en ægte festival er programmet tilrettelagt, så man kan gå fra show til show. Da alle shows varer én time, kan man nå flere på en dag, og derfor er de forskellige venues også placeret i gåafstand.
Festivalen kulminerer hvert år i UP Comedy Prisen, hvor der – på baggrund af årets festival – uddeles en række priser.
FORENINGEN
UP Comedy Festival er en forening, hvis bestyrelse i skrivende stund består af:
- Thomas Warberg, komiker
- Heino Hansen, komiker
- Michael Schøt, komiker
- Mikkel Klint Thorius, komiker
- Sally Landis, daglig leder på Comedy Zoo og leder af UP Festival
- Jakob Havemann, koordinator på Lygten Station
Det er vigtigt for os, at vi er en uafhængig festivalorganisation, der ikke er ejet af et bureau, en tv-station eller en comedyklub, men derimod er kontrolleret af komikerne selv.
Og lad os sige det, som det er: Vi kan ikke vente med at komme i gang igen!